Vi begynder denne uges overblik med ni forskere, som tilsammen har modtaget 162 millioner kroner fra Villum Fonden.
Fælles for de ni forskere er, at de er et sted i deres karriere, hvor de har markeret sig internationalt, men hvor et ekstra løft kan være afgørende for, at de når et topniveau.
Derfor vil Villum Fonden med et nyt program, ’Villum Ascending Investigator’ give forskere midt i karrieren dette ekstra løft, så de får tid og rum til at afprøve idéer, som netop kræver længere perspektiv og specialiserede kompetencer, fortæller forskningsdirektør i Villum Fonden, Thomas Bjørnholm.
“Som almennyttig fond er det vores ambition at bidrage til at udvikle og fastholde et stærkt internationalt forskningsmiljø i Danmark. Vi har i mange år støttet både unge og erfarne forskere. Nu støtter vi også dem, der står midt i karrieren, og som er godt på vej til at konsolidere sig internationalt, men som har brug for det sidste rygstød,” siger Thomas Bjørnholm i en pressemeddelelse fra Villum Fonden.
Støtten til de ni forskere, er de første bevillinger under det nye program.
Forskningstalenterne er udvalgt inden for tekniske og naturvidenskabelige fag. Fælles for deres projekter er, at de søger svar på nogle grundlæggende spørgsmål, hvor vores viden i dag er begrænset.
Hvis vi kan lære at ‘åbne’ lignin rigtigt, får vi adgang til biobaserede byggesten, der potentielt kan erstatte kulstof fra fossile kilder som for eksempel olie i fremtidens materialer
Jane Wittrup Agger. – Lektor, Danmarks Tekniske Universitet
En af bevillingsmodtagerne er lektor Jane Wittrup Agger fra Danmarks Tekniske Universitet. Hun vil undersøge, hvordan svampenzymer kan være med til at nedbryde stoffet lignin, der er det stof, som giver planterne styrke og struktur. Lignin er en af jordens største uudnyttede kulstofkilder, men også en af de sværeste at nedbryde og anvende.
“Hvis vi kan lære at ‘åbne’ lignin rigtigt, får vi adgang til biobaserede byggesten, der potentielt kan erstatte kulstof fra fossile kilder som for eksempel olie i fremtidens materialer. Bevillingen giver mig mulighed for at gå dybere ind i de mekanismer, der styrer ligninnedbrydning i svampene og dermed blive inspireret af naturen til, hvordan vi bedst udnytter lignin som ressource. Jeg håber, at det kan bane vejen for mere bæredygtige kemiske processer i vores stræben efter biobaserede materialer,” siger Jane Wittrup Agger.
De øvrige modtagere er Enrico Cappeline, Andreas Laustsen-Kiel, Irene Tamborra, Søren Ulstrup, Alexander Zelikin, Claudio Orlandi, Fabian Haiden og Søren Stobbe.
Molslaboratoriet vokser
Nu bliver Molslaboratoriet i Naturpark Mols Bjerge endnu større. Hempel Fonden har nemlig opkøbt jord af endnu flere naboer, og det betyder, at arealet, hvor heste og kvæg græsser, bliver omkring 40 hektar større.
Det nye areal udgør store dele af Mølleåen samt ’Kildeslugten’, der er en grøn slugt med frodig vegetation, hvor flere kilder har deres udspring. Derudover er der et stort engareal, hvor dyrene fremover skal græsse, skriver Hempel Fonden i en pressemeddelelse.
Hempel Fonden overtog i april i år ejerskabet af Molslaboratoriet fra Naturhistorisk Museum, blandt andet med det formål at styrke området, fortæller administrerende direktør i Hempel Fonden Anders Holm.
Vores vision med overtagelsen af Molslaboratoriet er at styrke det. Både indholdsmæssigt og arealmæssigt
Anders Holm – Administrerende direktør, Hempel Fonden
”Vores vision med overtagelsen af Molslaboratoriet er at styrke det. Både indholdsmæssigt og arealmæssigt. Vi er derfor stolte af, at de sidste aftaler netop er faldet på plads, og at vi dermed allerede nu kan udvide Molslaboratoriet markant – og så endda med et areal, der har så store naturværdier, som tilføjer endnu mere variation til Molslaboratoriet. Vi glæder os til at se masser af studerende, forskere og øvrige besøgende på området fremover,” siger Anders Holm.
Med de seneste opkøb bliver det område, hvor dyrene græsser, omkring 160 hektar stort, og Molslaboratoriets samlede område vokser til knap 190 hektar.
Støtte til kultur og fællesskaber i Nordvestjylland
Vi fortsætter i det lokale Danmark. Færchfonden har på bestyrelsesmødet i april besluttet at uddele 1.279.000 kroner til 19 projekter i Nordvestjylland, der understøtter områdets kulturliv, fællesskaber og tiltrækningskraft.
En af bevillingsmodtagerne er Statens Museum for Kunsts afdeling – SMK Thy – i Doverodde, der har fået 200.000 kroner til udvikling af museets udstillingsprogram for 2027 -2028.
SMK Thy åbnede i august 2025 og havde i første sæson omkring 39.000 besøgende. Museet er blevet udpeget af Time Magazine som ét af verdens 100 bedste steder at besøge i 2026 og er desuden nomineret til Artbeat Prisen 2026 for årets bedste kulturformidling, skriver Færchfonden i en nyhed på deres hjemmeside.
Blandt de øvrige 18 modtagere er Holstebro Musikskole, som har fået 135.000 kroner, Lemvig Amatørorkester med en bevilling på 50.000 kroner, Venøsund Færgelaug med 25.000 kroner og Sydthy Kunstforening, der får 20.000 kroner.
Støtte til forskning i brystkræft og Alzheimers
Vi fortsætter med to forskningsbevillinger fra den erhvervsdrivende fond Riisfort Fonden. Den aarhusianske fond yder støtte til undervisning og forskning indenfor lægevidenskaben ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Lektor ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Eugenio Gutiérrez-Jiménez har modtaget 268.260 kroner til forskningsprojektet ’Illuminating the earliest stages of Altzheimer’s diesase’, som han gennemfører i tæt samarbejde med ph.d.-studerende Maria Hovmann Andersen og postdoc Vitalii Dashkovskyi.
Bevillingen giver et stærkt fundament for fremskridt inden for neurodegenerative sygdomme, skriver Eugenio Gutiérrez-Jiménez på Linkedin.
”Støtten giver os mulighed for at dykke dybere ned i de tidligste mekanismer bag Alzheimers sygdom og styrker vores arbejde med at skabe ny viden på området,” skriver han.
Støtten giver os mulighed for at dykke dybere ned i de tidligste mekanismer bag Alzheimers sygdom
Eugenio Gutiérrez-Jiménez – Lektor Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Derudover har professor ved Insitut for Biomedicin, Ebbe Bødtkjer modtaget 385.000 kroner til projektet ’Microenvironment-Driven Radiosensitization in Aggressive Breast Cancer’, som gennemføres i samarbejde med overlæge Trine Tramm og professor Brita Singers Sørensen fra Aarhus Universitetshospital.
Midlerne fra Riisfort Fonden er afgørende for arbejdet med at udvikle bedre behandlingsmuligheder til patienter med brystkræft, skriver Ebbe Bødtkjer på Linkedin.
Indblik i århundrede gamle stridigheder og straffe
Lidt længere mod syd på Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet har endnu et forskningsprojekt modtaget støtte.
Det drejer sig om det tværvidenskabelige projekt ’Skjulte skatte: Viborg landstings dombøger, 1569-1805’, som professor Louise Nyholm Kallestrup står i spidsen for i samarbejde med Emilie Luther Valentin, videnskabelig assistent og ph.d. i historie, samt professor Peter Schneider-Kamp fra Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet.
Med 1,4 millioner kroner i ryggen fra Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, skal projektet gøre dombogsprotokollerne fra landstinget for Nørrejylland i Viborg tilgængelige for et bredere publikum.
I århundreder var landstinget i Viborg en af Danmarks vigtigste retslige institutioner, og i årene fra 1537 til 1805 blev tusindvis af civil- og strafferetlige sager gengivet og indført i rettens protokoller.
Protokollerne giver et sjældent indblik i helt almindelige menneskers liv på den tid – og beskriver alt fra nabostridigheder, skovhugst og mistænkelige dødsfald til slægtskaber, følelser og forestillinger om, hvad der var godt, og hvad der var ondt.
”Dombøgerne er dermed et skatkammer, som hidtil har været utilgængeligt for andre end de få med særlig ekspertise i gammelt dansk skrevet med gotisk håndskrift,” skriver Det Humanistiske Fakultet på Linkedin.
Med projektet bliver teksterne standardiseret, så de er mulige at læse i dag og lagt ind i en online, søgbar database i Rigsarkivet, som vil være åben for alle.
Derudover skal projektets transskriptioner af teksterne bidrage til at udvikle danske sprogmodeller og værktøjer, som kan bidrage til at åbne andre kilder fra samme periode. Dengang fandtes nemlig ikke faste normer for stavning. Projektets mere præcise transskriptioner vil således skabe bedre muligheder for analyser for forskere og andre med interesse i tidlig, moderne historie, skriver Det Humanistiske Fakultet i opslaget på Linkedin.
Flere kvinder på musikscenerne
Vi retter blikket mod musikkens verden.
Tuborgfondet har nemlig besluttet at fortsætte samarbejdet med Shecanplay over de næste fire år med en ny bevilling på lidt over ni millioner kroner til foreningens fortsatte arbejde med at skabe mere lighed i musikbranchen.
Shecanplay har som formål at styrke unge kvinder og kønsminoriteter mellem 15 og 26 år i at skabe en bæredygtig og professionel karriere i musik. Her mødes musikere, producere og sangskrivere og får gennem et etårigt forløb adgang til studier, workshops, coaching og konkrete møder med branchen.
Hos Shecanplay arbejder de med det musikalske håndværk, spiller live og udvikler sig sammen med andre unge talenter for at finde modet til at tage deres plads i en branche, som ikke altid er lige let at navigere i.
98 procent af deltagerne hos Shecanplay oplever, at de bliver klogere på musikbranchen, 90 procent opbygger netværk, og 88 procent er fortsat aktive i musikmiljøet ét år efter, skriver Tuborg Fondet i en nyhed på fondens hjemmeside.
De har på imponerende vis kombineret fællesskab, faglig udvikling og adgang til branchen, og vist, at det kan være afgørende for, om unge bliver i musikken
Ole Buch Rahbek – Sekretariatschef , Tuborgfondet
Og det er der behov for. En talentrapport fra Kulturens Analyseinstitut viser nemlig, at kun 25 procent af de professionelle musikere i Danmark er kvinder. Og tal fra musikrettighedsorganisationen Koda, at kun 27 procent af nye medlemmer er kvinder, skriver Tuborgfondet.
”Shecanplay har på en håndfuld år udviklet sig til en stærk aktør, der konkret flytter noget for unge i musikbranchen. De har på imponerende vis kombineret fællesskab, faglig udvikling og adgang til branchen, og vist, at det kan være afgørende for, om unge bliver i musikken. Samtidig er der stadig væsentlige strukturelle barrierer, som gør, at især kvinder og kønsminoriteter falder fra undervejs,” siger Ole Buch Rahbek, sekretariatschef i Tuborgfondet.
Derfor styrkes indsatsen nu med de nye millioner fra Tuborgfondet. Shecanplay etablerer et nyt instrumentalistforløb i samarbejde med en række festivaler og Live Nation, da mange piger falder fra som instrumentalister. Derudover skal flere unge med minoritetsetnisk baggrund med.
Unge skriver kærlighedsbreve til fremtiden
Vi fortsætter med projektet ’Håb i Demokratiet’, hvor foreningen Generation Hope over de næste tre år vil træne 15.000 unges evne til at håbe og ikke mindst omsætte deres håb til handling. Det er muligt med en støtte på 4,65 millioner kroner fra Nordea-fonden.
Generation Hope arbejder for at styrke håbet i Danmark og for at skabe fremtidsvisioner baseret på kollektive håb og forestillinger, skriver foreningen i en pressemeddelelse.
I projektet skal unge skrive kærlighedsbreve til fremtiden om alt det, de håber på, drømmer om og tænker på. En metode, som foreningen tidligere har brugt med succes.
Samtidig får de unge mulighed for at dele deres tanker med hinanden. Herigennem vil projektet skabe et afsæt for, at de unges håb bliver en del af den offentlige debat, og for, at håbene bliver omsat til handling, fortæller medstifter af Generation Hope, Nanna Vedel-Hertz.
Vi ser gnisten, der bliver tændt, når de unge oplever, at fremtiden ikke er afgjort
Nanna Vedel-Hertz – Medstifter, Generation Hope
“Selv om vi møder mange unge, der er bange for fremtiden, så møder vi også et helt enormt stort engagement og lyst til at gøre sit for at skabe en bedre fremtid. Vi ser gnisten, der bliver tændt, når de unge oplever, at fremtiden ikke er afgjort. Derfor går en stor del af projektet også ud på at hjælpe de unge med at skabe fremtidsforestillinger, de kan se sig selv i. Fremtidsforestillinger, der kan inspirere dem til at gøre deres håb til handling. Og at dele disse fremtidsforestillinger og håb med resten af samfundet,” siger Nanna Vedel-Hertz i pressemeddelelsen fra Generation Hope.
Målgruppen for projektet ’Håb i Demokratiet’ er unge i alderen 14 – 25 år. Skoler, organisationer, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede kan booke Generation Hope til at holde workshops, oplæg og forløb i forbindelse med projektet.
Trygt orlogshjem i det nordjyske
Vi ender denne uges overblik i det nordlige Danmark.
KFUM’s Soldatermissions orlogshjem i Frederikshavn skal nu gennemgå en omfattende renovering ligesom orlogshjemmet skal udvides. Det er muligt med en donation på 24,8 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.
Med renoveringen ønsker KFUM’s Soldatermission at skabe moderne og tidssvarende rammer for danske soldater, veteraner og deres familier.
Det nye orlogshjem bliver indrettet med fælles opholdsarealer, spisestue og rekreative faciliteter, der skal understøtte fællesskab og mental trivsel. Ambitionen er, at orlogshjemmet skal fremstå som et hjem, der tilbyder ro, omsorg og fællesskab i en ofte krævende hverdag præget af uddannelse og operative opgaver, skriver A.P. Møller Fonden i en nyhed på deres hjemmeside.
Samtidig kommer orlogshjemmet til at ligge nær Søværnets Sergentskole i Frederikshavn, så hjemmet kan fungere som et naturligt samlingspunkt i dagligdagen for både elever og fastpersonel.
”A.P. Møller Fonden støtter projektet for at bidrage til at skabe en stabil og omsorgsfuld ramme om hverdagen for danske soldater og veteraner og for at anerkende deres indsats for Danmarks sikkerhed,” skriver fonden på hjemmesiden.
